Randers+Radius er en del af Design Concept Denmark, som er en FSC-certificeret virksomhed. Vores første FSC-certificerede kollektion er stolekollektionen Scope, som består af seks modeller, og det er alle seks modeller, der er FSC-certificeret.
Hvorfor har vi valgt at blive FSC-certificeret?
Vi har alle et ansvar for at bruge naturens ressourcer på en skånsom måde og efterlade den i god stand til de kommende generationer. Som virksomhed har vi et særligt ansvar. Det tager ganske vist tid og koster penge at tænke bæredygtigt, men vi synes ikke, at vi har råd til at lade være.
Som møbelproducent arbejder vi med forskellige materialer, og træ udgør en vigtig del for os. Vi har indtil nu brugt træ, der var FSC-certificeret gennem vores leverandør, men efter vi er blevet en del af Design Concept Denmark, har vi valgt at tage skridtet fuldt og selv blive FSC-certificeret.